Nyt album januar 2026
D. 30. januar 2026 udkom mit andet album Drømmesvinger på diverse streamingtjenester. Du kan følge linket ovenfor og finde frem til din favorittjeneste.
Du kan også anskaffe dig et eksemplar af den fysiske CD ved at følge linket her til Gateways webshop!
Der blev afholdt en lille koncert på Café Globen d. 31. januar, hvor jeg sammen med Niels-Bo Vogensen og Martin Bomholt med succes spillede alle de nye numre fra albummet plus lidt ekstra fra tidligere udgivelser. Konceptet var ret minimalistisk; det var Niels-Bo på violin og Martin Bomholt på guitar, mandolin og Cajon. Det fungerede rigtigt fint, så vi planlægger at afholde flere koncerter i de kommende måneder, så hold øje med koncertkalenderen her på siden og på Facebook og Instagram.
De to singler til albummet var titelnummeret “Drømmesvinger” og “Mine drømmes ocean”, som man kan se nedenfor, udkom d. 2 og d. 16 januar. Man kan læse meget mere om albummet og sangteksterne under fanen nyheder, og hvis man gerne vil læse teksterne fra det nye album, man man læse dem alle under fanen lyrik.
Er man interesseret i at booke mig til en koncert, så skal man være velkommen til at kontakte mig via fanen kontakt. God fornøjelse med musikken og lyrikken!
Martin Tusgaard
Martin Tusgaard
Denne hjemmeside er mit vindue udadtil. Her kan du finde, hvad du måtte have interesse i at vide om mig, og du kan kontakte mig og booke mig til arrangementer. Der er links til YouTube klip med liveoptrædener og studieoptagelser. Jeg spiller solojobs, duo- & triojobs med akustisk set-up, og der er også mulighed for at booke mig med band. Jeg spiller både egne numre, men også kopimusik og her spænder genrerne vidt lige fra amerikansk, engelsk, irsk, dansk folk rock & klassikere.