Som 70’er-barn voksede jeg op i en tid hvor mange af de faste rammer, man tidligere havde kendt til var i opbrud. Men forandringer er ikke altid dårlige. Der skete mange gode ting i Gladsaxe kommune i den periode. Der kom mange gode tilbud til børn og unge, der ikke var født med en guldske i munden. Jeg begyndte fx som 8-årig med at gå til mandolin via skolens musikundervisning, men skiftede mandolinen ud med guitaren efter to år, da min musiklærer, Dieter Philipps, påstod, at jeg ikke kunne lære mere af ham, hvilket jeg den dag i dag nok er lidt i tvivl om. Jeg var under alle omstændigheder en af de få heldige, der ikke nåede at få det berømte los over skinnebenet med hans frygtede træsko, hvis man ikke kunne dagens lektie, når man kom igen efter en uges hårdt slid og ømme fingre.
Via undervisningen hos Dieter Philipps blev jeg tilbudt at spille sammen med andre unge håbefulde musikanter, som Dieter også havde introduceret til musikkens verden via skoleundervisningen. Orkestret var et mandolinorkester, som vores dygtige musiklærer dirigerede med hård hånd. Dieter havde med sit engagement og sin personlighed lykkes med at skabe hele 3 mandolinorkstre á 3 generationer gennem sit virke for skolerne i Gladsaxe. Jeg skiftede til mandola undervejs og endte som guitarist, men blev ”desværre” så grebet af en gal fodboldånd og brugte derfor resten af mine teenageår i fodboldklubben AB, med lige så mange håbefulde og glade unge mennesker, som jeg havde mødt igennem musikken.
Det var først, da jeg senere kom i gymnasiet og fik lyst lov til at være med i skolebandet, at jeg fandt ud af, at der var noget, der hed en el-guitar. Samtidig blev jeg inviteret med i et band bestående blandt andet af en af mine venner fra mandolinorkestret, Martin Bomholt.
Vi spillede rock, og vi spillede hver især mildest talt ikke særligt godt, men vi fik i Torben Craner en rigtig god forsanger. Ham inviterede jeg med, da vi optrådte i skolebandet sammen. Når vi satte strøm til, så fungerede det sgu’ alligevel rigtigt godt på trods.
Bandet brød efter en del år op, men trioen Bomholt, Craner & Tusgaard fortsatte med at spille akustiske småjobs under navnet Bandwagon i slut 90’erne. Vi toppede nok med en tv-optræden i et ungdomsprogram i TV-Sjælland i 1997. Man kan se denne optræden på min YouTube-kanal, der er linket til her under menuen “Billeder og video”.
Nogle år senere da jeg en dag var på Søborg Bodega med min storebror for at drikke et par øl og spille noget billard, kom et stor højtråbende Irer ind med den karakteristiske Dublin-dialekt. Han så ud som om, han kendte alle, og at alle gerne ville tale med ham. Endog havde han en guitar på ryggen, og der gik ikke lang tid, før værtshusejeren sagde: ”Ej, Allan giver du ikke en sang eller to”. Allan Dennehy smilede bredt og svarede, så vidt jeg husker noget med en Guinnes eller to, rev guitaren frem og fyrede 2-3 irske klassikere af med en selvfølgelighed, som var han født til at optræde. Uden mikrofon overdøvede han alt med sin klare stemme.
Jeg var dog ikke mere duperet, end at jeg turde gå hen og spørge, om jeg ikke lige kunne spille et nummer på hans guitar, nu stemningen var så god. Positiv som Allan var og er, fik jeg lov og gav den alt, hvad jeg kunne. Bagefter satte vi os ned og talte videre over en øl. Vi aftalte at mødes til en uforpligtigende “jammer”. Allan er en ligefrem og åben mand, og han sagde direkte til mig, at jeg skulle begynde at spille solojobs, og at jeg var bedre, end jeg lige gik og troede. Jeg sprang ud i det og efter en læreprocess, der bl.a. gik ud på at lære 400-500 kopisange udenad, kørte der bare derudaf de næste 15-20 år, hvor Allan og jeg rundt omkring i København på diverse pubber styrede en række jamsessions, samtidigt med vi spillede hver vores solo- eller duojobs på alle slags værtshuse og til bryllups og fødselsdage m.m.
Omkring 2019 begyndte jeg til guitarundervisning hos Aske Jacoby, da jeg nu i mere end 20 år spillet diverse solo-/ troubadourjobs, men jeg ville gerne forbedre mine soloer og tænkte, at Aske Jacoby kunne hjælpe mig med dette. På det tidspunkt havde jeg lavet en demo til 5 sange med digte af Halfdan Rasmussen. Jeg viste ham min demo til de 5 sange. Han ville gerne hjælpe mig videre, og samarbejdet endte en udgivelse, der var startskuddet og min motivation for at lave denne hjemmeside og i øvrigt begynde at dele lidt ud af, hvad jeg går og sysler med både, musikalsk, litterært og undervisningsmæssigt.
Samtidigt med min musiker-/ troubaourkarriere gik i gang, havde jeg gjort min uddannelse i dansk og idræt ved Københavns Universitet færdig. Jeg fik hurtigt job og pædagogikum og endte efter flere omveje som underviser ved VUC Storstrøm. Jeg har været ansat i VUC Storstrøm fra 2006-2022, men fra august fik jeg nyt job ved Helsingør Gymnasium. Et jobskifte der var tiltrængt, og et nyt job jeg er blevet rigtigt glad for. Jeg tænker, at jeg med mit nye arbejde fortsat har tid til at fortsætte med min digtning, mit sangskriveri og mine spillejobs.